FGU Vordingborg


Linjer og værksteder

AGU

AGU henvender sig til elever, der vil videre på en gymnasial uddannelse som hf eller eux. Eleverne arbejder med praktiske opgaver. Undervisningen er på D-niveau og omfatter dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag.   

Ejendomsservice 

Her lærer eleverne at vedligeholde bygninger og udearealer.  De arbejder med alt fra maling og renovering til havearbejde og anlægsgartneropgaver – både på skolen og for kunder udefra. Værkstedet er godkendt til lærlinge (FGU-eud.) 

Gartneri

I gartneriet følger eleverne årets gang og producerer sæsonens blomster. De lærer om plantning, stiklinger, dyrkning af højbede, krydderurter og tomater – samt drift og vedligehold af gartneriets tekniske installationer.  

IT

  IT-værkstedet står for skolens daglige IT-support. Eleverne arbejder med opsætning og fejlfinding på pc’er, telefoni, netværk og mail – og opbygger erfaring, som kan føre videre til en uddannelse som for eksempel IT-supporter. Værkstedet er godkendt til lærlinge (FGU-eud.) 

Kreativ produktion og handel

Eleverne skaber og sælger egne produkter som keramik, glas, tekstil og dekoration. Eleverne laver også udsmykning og deltager i markeder, for eksempel vikingemarkeder. 

Mad og ernæring

Her lærer eleverne at lave sund og velsmagende mad, arbejde hygiejnisk og bruge råvarer korrekt. Værkstedet giver både praktiske køkkenfærdigheder og viden om ernæring. Køkkenholdet laver frokost til alle værksteder på skolen. Værkstedet er godkendt til lærlinge (FGU-eud). 

Metal

På metalværkstedet arbejder eleverne med grundlæggende smedeteknikker som svejsning, slibning og bearbejdning af metal. Der løses opgaver for skolen og eksterne kunder. Værkstedet er godkendt til lærlinge (FGU-eud.)    

Motor og mekanik

Her arbejder eleverne med at reparere biler for kunder og FGU’s egne biler. Derudover vedligeholder værkstedet andre maskiner som motorsave og scootere. Værkstedet forbereder eleverne til en uddannelse til mekaniker, og er også godkendt til lærlinge (FGU-eud). 

Omsorg og sundhed

Her planlægger eleverne aktiviteter for lokale børnehaver og skoler, og er i praktik på ældrecentre. Eleverne får erfaring med både børn, unge og ældre. Værkstedet forbereder dem på en uddannelse til SOSU, pædagog eller pædagogisk assistent.   

Service og rengøring

Her lærer eleverne om professionel rengøring og vedligehold. De arbejder med opgaver målrettet serviceassistentuddannelsen og rengøringsassistentuddannelsen og opgaverne omfatter rengøring, borddækning, posthåndtering og tøjvask.

Tømrer

Her arbejder eleverne med grundlæggende tømreropgaver som byggeri, maskinbrug, affaldshåndtering og meget mere. De bygger alt fra mindre konstruktioner til større opgaver – både inde og ude. Værkstedet er en god indgang til tømreruddannelsen og er godkendt til lærlinge (FGU-eud.)

Oasen

Oasen er et værksted for unge, der har brug for en rolig og støttende start på deres FGU-forløb. Her skaber vi trygge fællesskaber, tydelige rammer og undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs styrker og behov. Målet er, at eleven bliver klar til at fortsætte i et af FGU’s øvrige værksteder. Holdene er små, og overgangen sker i et tempo, der giver mening for den enkelte elev.

Klik her, og læs mere om: