Ordblind på FGU
Støtte, muligheder og vejledning på fgu sv.

Ordblindevenligt miljø
Vores læringsmiljø er ordblindevenligt, og vi taler åbent og positivt om ordblindhed. Det indebærer blandt andet, at vi har fokus på trivsel og læring hos ordblinde elever, og at alle vores undervisere har en basal viden om ordblindhed og hjælpemidler.
Test af ordblindhed
Når du starter på FGU Syd- og Vestsjælland, bliver du, som noget af det første, screenet for læse- og stavevanskeligheder. Hvis der er tegn på, at du er ordblind, bliver du indkaldt til en test hos skolens ordblindelærer. Er du ordblind, vil I med det samme tage en snak om hjælpemidler.
Er du allerede testet ordblind inden opstart på skolen, bliver du indkaldt til en samtale om hjælpemidler hos ordblindelæreren.
Se mere om, hvordan den ordblinde hjerne fungerer her:
Sådan virker din ordblinde hjerne
Se videoen: Sådan foregår en screening på FGU

Hjælpemidler og apps
På FGU Syd- og Vestsjælland kan du modtage specialpædagogisk støtte (SPS) i form af hjælpeprogrammet IntoWords eller AppWriter til din PC eller Mac, eller du kan få en IT-startpakke med computer. Sammen med hjælpemidlerne vil du også få bevilget seks instruktionstimer, hvor du sammen med din ordblindelærer får sat programmerne op på computer og telefon, så du får den bedste hjælp i alle fag.
Vi har mange elever, der er ordblinde og derfor arbejder vi løbende på at uddanne nogle af dem til superbrugere, så der hele tiden er mulighed for at få hurtig hjælp til brug af sine hjælpemidler.
Vi arbejder med kompenserende hjælpemidler i både boglige og praktiske fag.
Appwriter
IntoWords
Hvad vil det sige at være ordblind?
- Det centrale problem i ordblindhed er, at man har svært ved at lære at udnytte skriftens lydprincip, det vil sige at koble lyde til bogstaver.
- Vanskeligheder med læseforståelse.
- Staver og læser upræcist og langsomt i alle fag.
- Udsætter opgaver med læsning og skrivning.
- Det er forskelligt fra ordblind til ordblind, hvor udfordringen er størst.
Hvad kan man bruge sine hjælpemidler til?
- Du kan få dine hjælpemidler til at læse tekst op for dig.
- Du kan få hjælp til at stave til ord, som du enten har svært ved eller ikke kan stave til.
- Du kan indtale det du vil skrive, ved hjælp af dine hjælpemidler.
Hjælp i hverdagen
- Spørg din lærer om hjælp med det du har svært ved.
- Spørg en superbruger, hvis du skal bruge hjælp til dine hjælpemidler og hvordan du får mest udbytte af hjælpemidlerne i dagligdagen.
- Du kan altid få hjælp af ordblindelæreren. Vi har en på hver skole.